Vejen til Harmony Space

Et trygt rum

Velkommen til Harmony Space

Mit navn er Charlotte, og jeg har dedikeret mit liv til at guide andre på deres rejse mod helhed, indre ro og transformation.

Min baggrund er forankret i både det kropslige og det spirituelle. Jeg er uddannet healer, facilitator, massør, zoneterapeut og har en bachelor i ernæring og sundhed. Disse uddannelser har givet mig en dyb forståelse for kroppens og sindets samspil. Men min rejse begyndte langt før det.

Siden barndommen har jeg haft en særlig forbindelse til det spirituelle. Jeg kunne mærke og forstå ting, som andre omkring mig ikke altid kunne. Men frygten for at skille mig ud gjorde, at jeg i mange år skjulte denne del af mig selv. Alligevel har jeg altid haft et naturligt instinkt for at hjælpe andre – også selvom mit eget liv bød på intense og udfordrende oplevelser.

I 2001 tog min spirituelle rejse fart, da jeg begyndte at arbejde som zoneterapeut og massør. Livet bragte dog sine egne udfordringer, og sygdom tvang mig til at genopfinde mig selv. For otte år siden fik jeg et spirituelt wake-up call, der åbnede mig op for en endnu dybere forståelse af menneskets rejse – en forståelse, jeg i dag bruger til at hjælpe andre.

Et rum for healing, indsigt og indre balance

Jeg tror på, at vi som mennesker er spirituelle væsener, der oplever en fysisk tilværelse. Vores udfordringer og oplevelser er en del af den rejse, vi har valgt. For mig handler healing om at arbejde med alle aspekter af os selv – den psykologiske, fysiske og spirituelle del – for at opnå en dybere forbindelse til, hvem vi virkelig er.

Mit arbejde som healer og facilitator i healings-cirkler er drevet af en dyb passion for at hjælpe andre til at finde balance og styrke. Jeg tror på, at vi alle fortjener at opleve livets glæder og gøre en forskel ved at være os selv.

Harmony Space er et trygt rum, hvor du kan finde ro, indsigt og transformation. Jeg inviterer dig til at tage det første skridt mod en dybere forbindelse til dig selv – fysisk, mentalt og åndeligt. Sammen kan vi udforske og forstå din rejse, så du kan leve i harmoni med dig selv og verden omkring dig.

 

Mine uddannelser

Jeg har over 20 års erfaring som selvstændig terapeut og en bred baggrund inden for forskellige behandlingsformer og metoder.

Uddannet healer fra Engleskolen, hvor jeg lærte at arbejde med energier og intuition.

Facilitator-uddannelse fra Mia Kafkios, hvor jeg er trænet som Space Holder og Ascension Facilitator i healing-cirkler. Denne uddannelse har styrket min evne til at skabe trygge rum for transformation og personlig udvikling.

Fysiurgisk massør og zoneterapeut, med fokus på kroppens naturlige evne til at genfinde balance.

Bachelor i ernæring og sundhed, som giver mig en solid viden om, hvordan kost og livsstil påvirker krop og sind.

Min erfaring og uddannelser giver mig mulighed for at kombinere forskellige metoder og skabe en holistisk tilgang, der støtter både krop, sind og ånd.